Træningscenteret
Beder Fysioterapi har et veludstyret træningscenter med medicinsk træningsterapi og Norsk Sekvenstræning.
Beder Fysioterapi har et veludstyret træningscenter.
Vi er et mindre træningscenter, hvor du kan træne i trygge rammer under professionel vejledning. Vi henvender os primært til folk, der ikke er vant til at træne og til dem, der ønsker at træne et mindre sted i en afslappet og hyggelig atmosfære.
Hvem kan træne
Træningscenteret er åbent for alle, der er interesserede i at træne efter fysioterapeutisk instruktion og supervision.
Både for patienter hvor en aktiv indsat er en del af eller opfølgning af en behandling og andre, som bare har lyst til at træne.
Hvorfor træne
Da de fleste af os lever et inaktivt eller ensidigt liv i fysisk henseende er det oftest en god ide at træne.
Træning kan reducere smerter og spændinger i ryg og nakke, øge styrke og spændstighed, ændre kroppens kurver, hvis det er det, man ønsker samt forbedre konditionen.
Træning gør én i stand til lettere at klare de fysiske belastninger man udsættes for i hverdagen.
I det hele taget kan træning opfattes som en nødvendig modvægt til et ensidigt, inaktivt liv og modvirker livstilsygdomme som f.eks. hjerte-karsygdomme. Træning giver generelt set øget velvære i tilværelsen.
Kom godt i gang med træningen
Alle førstegangstrænende skal igennem en prøvetime med instruktør. Hvor vi planlægger træningen ud fra dine ønsker og mål Efter instruktionen træner du nu på egen hånd. Dvs. hvis du er i tvivl om noget, så kontakter du naturligvis instruktøren. Ligeledes skal du endelig bede om assistance hos instruktøren med jævne mellemrum for at få tilpasset dit træningsprogram således, at du hele tiden træner optimalt. Instruktørerne er alle fysioterapeuter, fysioterapeutstuderende eller idrætslærer, som gerne stiller deres viden og træningserfaring til din rådighed.