• |Behandlinger
  • |Produkter
  • |Om os
  • |Praktiske oplysninger
  • |Kontakt
  • |Træning på hold
  • |Ris & ros
  • |Genoptræningsplan fra sygehus
Online fys2

Online fysioterapi

Med online fysioterapi tilbyder vi dig kvalificeret fysioterapeutisk rådgivning og behandling – uden at du behøver møde fysisk op i klinikken. Forløbet foregår via videokonsultation og er baseret på samme faglige tilgang, grundighed og evidens som ved fremmøde.

Online fysioterapi er særligt velegnet til dig, der ønsker fleksibilitet i en travl hverdag, bor langt fra klinikken, er i et genoptræningsforløb, eller har behov for opfølgning, justering af øvelser eller faglig sparring. Mange problemstillinger kan vurderes, behandles og følges effektivt via video. Du kan booke en normal førstegangsundersøgelse eller en kort førstegangsundersøgelse til vurdering af, om problematikken kræver fysisk fremmøde, eller der kan fortsættes online.

Konsultationen starter med en grundig samtale og funktionel vurdering, hvor vi sammen afdækker dine symptomer, belastninger og mål. Herefter tilrettelægger vi et individuelt behandlings- og træningsprogram, som du kan udføre hjemme. Du får tydelig instruktion, løbende feedback og mulighed for justering undervejs, så forløbet tilpasses netop din udvikling.

Online fysioterapi erstatter ikke fysiske behandlinger, men er et effektivt og veldokumenteret supplement – og i mange tilfælde et fuldt dækkende alternativ. Det kan blive vurderet at der er behov for fysisk fremmøde til behandling undervejs i forløbet. Vores fokus er det samme som altid: at hjælpe dig sikkert, effektivt og målrettet tilbage til en hverdag med mindre smerte og bedre funktion.

Video konsultationen foregår på videofysioterapeut.sundhed.dk, som er MinSundhed’s videotjeneste, og er godkendt ift. GDPR lovgivning. Når man har booket tid modtager man et link til konsultationen på mail, hvor man logger ind med MitID og venter på at din behandler starter samtalen.

Der kan kun bookes online konsultationer ved fysioterapeut Viktor Ross Ellefsen.

Det gøres ved at kontakte klinikken her, eller benytte online booking her.

Der er ikke krav om lægehenvisning. Prisen uden henvisning står under honorar, og med henvisning under patientandel m. sygesikring

Ydelse Honorar (kr.) Patientandel m. sygesikring (kr.) Tilskud sygesikring (kr.) Danmark – tilskud (kr.) Patientandel inkl. Danmark (kr.)
Online første konsultation 518,84 314,94 203,90 140,00 174,94
Kort online første konsultation 329,90 200,25 129,65 90,00 110,25
Online individuel konsultation 329,90 200,25 129,65 90,00 110,25
Afgrænset online individuel konsultation 219,95 133,51 86,44 65,00 68,51

Book en tid

Ønsker du at booke en tid, kan du nemt gøre det her.

Gå til online booking

Beder Fysioterapi · Kirkebakken 5 · DK8330 Beder · +45 86937211 · info@bederfysioterapi.dk