Akupunktur
Akupunktur bruges som et værdifuldt smertelindrende redskab til behandling af akutte og kroniske sygdomstilstande i bevægeapparatet.
Hanne Skov, Bo Seiersen og Kate Olesen kan i Beder Fysioterapi tilbyde behandling med den klassiske traditionelle akupunktur.
Vi anbefaler patienter akupunktur ved smerter i ryggen, hovedpine/migræne, frossen skulder, tennisalbuer og ledsmerter. Akupunkturen kan stå alene som behandling og kræver ingen henvisning. Tit bruges akupunkturen i kombination med den manuelle lægehenviste behandling. Kontraindikation: Patienter med pacemaker, gravide.
Det er for nogle patienter grænseoverskridende at blive stukket med en nål, og det vil være usandt at påstå, at det ikke gør ondt. Nålen er dog meget tynd (0,3 mm) og behandlingstiden kort, så ubehaget er væsentligt mindre end ex. at give blod eller blive vaccineret.
Træthed kan opstå efter en akupunkturbehandling, da kroppen begynder helingsporcessen i det område, som har fået behandling. Der kan opstå en naturlig kortvarig forværring af smerten, derfor er det klogt at hvile efter behandling og drikke rigeligt med vand.
Vi benytter kun sterile engangsnåle.